Logens møder

Logemøderne afholdes hver tirsdag. Mødeaktiviteterne foregår i perioden 1.september til 16.december og igen fra 1.januar til 15.maj.

Møderne starter præcis kl. 19.30, men de fleste medlemmer kommer ofte en halv time før, for at få en sludder og hilse på hinanden, inden mødet starter.
Logens møder afvikles efter en fast dagsorden, der er fælles for alle søster- og broderloger. Indholdet beskæftiger sig med daglige ordensmæssige forhold og ordensmæssige ceremonier. Derudover holdes der foredrag med dagsaktuelle, informative eller kulturelle emner eller fremmede foredragsholdere.

Vi sætter fællesskabet og samværet højt, hvorfor medlemmerne samles efter hvert logemøde til et selskabeligt samvær. Her nydes en lettere anretning, men der lægges især vægt på, at alle kan få tid til at sludre sammen på tværs af dagligdagens problemer. Der er gennem tiderne knyttet mange varige venskaber.

Til et logemøde er alle brødre ensartet påklædt. Til almindelige logemøder er påklædningen mørkt tøj, og ved festlige anledninger, f.eks. tildeling af grader, er påklædningen kjole og hvidt. 
Møderne vil normalt være afsluttet kl. 23.00

Logen ledes af 5 embedsmænd, der vælges af logens brødre. Det fulde ansvar påhviler logens overmester. Herudover vælges undermester, sekretær, kasserer og skatmester.